• Facebook
  • Feed

Flotte præstationer i Mesterrækken



4 HBK’ere var i weekenden til stævner i Mesterrækken, og de nåede alle til mindst en semifinale.

I U15M nåede Anne-Sofie til finalen i damedouble i Sæby sammen med makkeren Caroline Blichert-Toft fra Viby. Her tabte HBK/Viby parret desværre en meget tæt finale 21/19,14/21,22/20  til et par fra Triton/Svenstrup. I damesingle nåede Anne-Sofie til semifinalen, hvor hun tabte 21/13,22/20 til makkeren Caroline Blichert-Toft. Endelig blev det også til en plads i semifinalen i mixdouble for Anne-Sofie sammen med Jakob Nørgaard fra Viby J. Med præstationerne scorede Anne-Sofie 25 rangliste-points og halvvejs målet om oprykning til Eliterækken.

I Thorsager-Rønde spillede Frederik Pedersen ligeledes U15M. Her blev det til en flot seminaleplads i herredouble sammen med Nicolai Risager Aaby fra Horsens, hvor parret tabte 20/22,21/13,21/12 til et par fra Århus AB. Dermed fik Frederik Pedersen 12 points til ranglisten.

I Århus ABs U13M-stævne nåede Jenni Olesen og August Staudt Holmgaard til semifinalen efter en klog sejr i kvartfinalen. I semifinalen tabte HBK-parret 21/15, 21/13 til det andenseedede par fra Højbjerg/Viby J. I damedouble nåede Jenni ligeledes semifinalen sammen med makkeren Nina Clingman fra Århus AB, hvor det dog blev til et nederlag. Der var ingen rangliste-points til Jenni og August, men dog klart godkendte præstationer.



Ingen kommentarer

Connect with Facebook