En verdensstjerne besøgte HBK
Peter Gade besøgte mandag HBK og gav nogle af klubbens ungdomsspillere en oplevelse for livet. Besøget var kommet i stand via Holstebro RejseCenter.
Den veloplagte Gade afholdt om eftermiddagen en træningssamling for 20 af klubbens U13- og U15-spillere. Og om aftenen var der så opvisningskampe i Juniorhallen, hvor over 200 tilskuere så HBK’s fire mester- og eliterækkespillere spille et sæt hver mod den danske verdensstjerne.
Tvivl om resultaterne var der naturligvis aldrig, men trods lidt ekstra nerver fik de fire unge HBK’ere vist deres evner, og Peter Gade lavede opvisningskampene med både overskud, sjov og seriøsitet. Efter kampene stillede Gade beredvilligt op til autografer og individuelle fotograferinger med de mange fremmødte børn i hallen.
HBK vil gerne takke de mange fremmødte, Holstebro RejseCenter og ikke mindst Peter Gade for en stor oplevelse i Juniorhallen.
Dagbladets fotograt var også på pletten og deres billeder fra opvisningskampene kan ses her:
http://dagbladet-holstebro-struer.dk/foto/galleri-unge-spillere-fik-chancen-mod-peter-gade








Tusind tak for et super godt arrangement – det er helt klart en oplevelse vi alle vil huske tilbage på med stor glæde. Man var jo nærmest helt “høj” da man forlod hallen efter dette arrangement
)
Yes, det var en god dag