Holdbadminton
– er et hold på 4 drenge eller 4 piger eller 4 drenge/piger.
– de skal ud og spille kampe mod andre klubber i nærområdet.
– de skal spille ca. 3-5 gange i løbet af vintersæsonen.
– forældrene skiftes til at køre.
– er primært tiltænkt børn i alderen 7-14 år.
– de mindste børn (op til 10 år) kan begynde uden erfaring.
– klubben sætter holdet.
– der skal være mindst én forældre-holdleder pr. hold.
– koster ikke ekstra.
– tilmeldingen af hold er i slutningen af september, de første kampe er i starten af november.
Ansvarlig for holdbadminton
Find kontaktperson under Ungdoms Spiller Udvalget (USU).
Holdturnering er en serie af små turneringer mod andre klubber, og alle kan være med uanset om man har spillet før eller om man har flere års erfaring. Vi tilstræber at sammensætte nogle hold, der er nogenlunde jævnbyrdige, og de hold vil så komme til at spille mod andre hold på samme niveau. Holdturnering er en rigtig god mulighed for at komme ud spille rigtige kampe i trygge rammer. Klubbens primære mål er ikke nødvendigvis at vinde, men derimod at vores spillere kommer ud og får nogle gode oplevelser med badminton sammen med kammerater og forældre.
Geografi
Vi spiller i rækker under DGI Vestjylland. Det vil sige, at holdene kommer til at spille i nærområdet. Det kan eksempelvis være i Vinding, Ulfborg, Ringkøbing, Bækmarksbro, Langhøj eller tilsvarende steder. Mindst en af spilledato kommer til at blive hjemme i Holstebro Badmintonhal.
Hvad er en holdkamp
Der er fire spillere på hvert hold, som så møder et andet hold med fire spillere i en holdkamp. I en sådan holdkamp skal alle spille en single og en double, hvilket i alt bliver til 6 kampe bestående af 4 singler og 2 doubler. På hver spilledato skal man spille 2 holdkampe, så alle spillere skal altså spille to singler og to doubler på hver spilledato.
Holdleder
Det er ikke en kæmpe opgave at være holdleder. Det primære er at sørge for, at alle spillere på holdet ved, at de skal spille på den givne dato og evt. koordinere transport. Når man kommer til spillestedet skal man melde holdets ankomst og udfylde en seddel med navne på holdets spillere. Det er absolut ikke en forudsætning, at man har forstand på badminton.
Klubben har en tovholder, som sørger for koordinering af alle holdene herunder kontakt til holdlederne.
Find kontaktperson under Ungdoms Spiller Udvalget (USU).
Forældremøder
Vi holder opstartsmøder før turneringsstart. Her vil I kunne få svar på alle tænkelige spørgsmål om holdbadminton. I er naturligvis også altid velkommen til at maile/ringe/sms til os med spørgsmål.