Forældrestøtte

Når børn vælger at gå til fritidsinteresser, involverer det også mere eller mindre forældrene.
Når børn og unge mennesker dyrker badminton, kræver det ligeledes støtte fra forældrene, det være sig transport til og fra træning, transport til stævner, opbakning ved stævner, ja støtte i al almindelig.

Jo mere interesseret og bedre barnet bliver til badminton, jo mere tid og engagement kræver det fra forældrenes side.
Som mange forældre har erfaret, kan man komme til at tilbringe mange lørdage og søndage i den ene halvkolde idrætshal efter den anden, med kantinens tilbud om friture mad og det aldrig svigtende håb om podens sejr i den næste kamp, som tro følgesvende.
Tid, der ligegyldig om den håbefulde unge, har klaret sig godt eller ej, aldrig er spildt tid. For vi har jo været sammen om noget vigtigt. Vi har delt en vigtig oplevelse.

Ud over den praktiske støtte, er der også støtten til barnet eller den unge, når badmintonkampen raser på banen.

Badminton er én af de idrætsgrene, hvor præstationen på banen bliver mest påvirket af udøverens præstationsangst eller spænding.

Badminton er et udpræget psykologisk spil, hvilket flere topspillere bl.a. Peter Gade og Kenneth Jonassen har taget konsekvensen af og valgt at komme i mental træning hos psykolog.

Selvom det håbefulde afkom ikke nødvendigvis skal fortsætte direkte i Peter Gades eller Camilla Martins badmintonfodspor, har det alligevel stor betydning for barnet præstation på banen, hvorledes forældrene håndterer den stress-situation det er, at være i kamp.

Vi ønsker alle at støtte vores børn og unge mennesker, så godt vi kan, men ikke alle forældres reaktioner har den beroligende og støttende effekt, som deres børn har brug for, når de står der på banen, svedende, rød i hovedet, og på nippet til at give op i en kamp.
Barnet skal kunne rumme mange følelser, når det står der alene på banen, så derfor er det ekstra vigtigt, at forældrene i deres rolle som tilskuere ikke overbelaster barnet med deres egne følelser, det være sig at råbe efter barnet, vise vrede eller opgivenhed.

Barnet gør jo det bedste det kan på banen, i den givne situation under de givne betingelser, så støt barnet efter en tabt kamp ved at rumme de følelser, som barnet nu måtte have behov for at give udtryk for. Vi reager alle forskelligt på såvel sejre som nederlag, men vi har alle brug for, at der findes andre personer, der kan rumme vore følelser, når vi ikke selv kan.
Her er måske forældrenes vigtigste opgave.

Råd til forældre:
• Vær realistisk i forhold til barnets præstationsevne.
• Hjælp barnet til at sætte sig realistiske mål.
• Hold dine egne, personlige ambitioner i tømme.
• Sørg for at give barnet trygge og gode træningsvilkår.
• Kontroller dine egne følelsesudbrud ved konkurrencer.
• Vær støttende overfor andre børn –inklusiv konkurrenterne.
• Vis barnet, at du holder af det, uanset om det vinder eller taber.
• Respekter børnenes ledere og trænere.

Anne Nørgaard
Psykolog, mental træner.
www.anne-norgaard.dk

Fra Clear nr. 4, 2004